Alt du behøver vide om Apples nye iOS 6

| 12. juni 2012

iOS 6

iOS 6 kommer den 19. September

I går, den 11. Juni til WWDC 2012, overtog Scott Forstall scenen, for at afsløre årets nye styresystem. iOS 6. iOS 6 indeholder mere end 200 nye opdateringer og forbedringer (i forhold til iOS 5).

De største nye funktioner er:

Siri

  • Jeg vil starte med at sige, at næsten ingen af disse funktioner vil have nogen betydning for os i Danmark, da det simpelthen ikke er understøttet i alle lande endnu. Men derfor er de følgende funktioner stadig meget fede!
  • Siri kan åbne apps (Kun på de understøttede sprog)
  • Siri kan tweete og poste på Facebook (Kun på de understøttede sprog)
  • Siri kan vise dig restauranter, du kan derefter bestille bord på restauranten (Kun i de understøttede lande)
  • Siri kan vise dig de nyeste film, og ovenikøbet vise anmeldelser af filmende (Kun på de understøttede sprog)
  • Apple har lavet aftaler med en masse bilfabrikanter, om at lave en knap i bilen som angiveligt skulle aktivere Siri. Ideen bag, er at Siri skal fungere både hands-free og eyes-free når man kører bil.
  • Siri kommer til iPad
  • Siri er kommet til en ny række sprog (Desværre ikke Danmark)

 

Facebook integration

I iOS 5 så vi at Apple havde integreret Twitter i deres styresystem. Man kunne derfor poste Tweets direkte fra Safari eller Photoalbummet. Men nu er Facebook endelig understøttet. Alt man skal gøre er at skrive sit login i indstillinger, og så er man kørende.

Man kan f.eks:

  • Se sine Facebook kontakter i kontaktbogen (Hvis de har skrevet et tlf.nr. på Facebook)
  • Se sine Facebook venners fødselsdage i kalenderen
  • Og meget mere!

Telefon appen

  • Når en person ringer, er der kommet en ny knap nede i højre hjørne af skærmen. Hvis man trykker på den får man nogle forskellige valgmuligheder. Man kan f.eks. vælge at sende en besked tilbage til dem hvis man ikke har tid. Derudover kan man trykke “Påmind mig senere”. Hvis man klikker på den kan man blive påmindet om at man skal ringe tilbage. Det kan enten være en tidssat påmindelse, eller når man ankommer til et bestemt sted.
  • Facetime over mobilnetværk. Endelig skete det. Derudover kan man nu skrive sit telefonnummer ind på sin iPads Facetime, og når en person så ringer til dit nummer over Facetime, kan du vælge at svare med din iPad istedet.

Læs også: Nu er den her – Apples iOS 6 opdatering

Safari

Vi har nu i et stykke tid haft det der hedder “Læseliste”. En liste hvor man havde tilføjet sider man skulle læse senere. Nu er der kommet “Offline Læselister”. Det siger sig selv, nu har man muligheden for at læse siderne, selvom man ikke har et tilgængeligt netværk. Læselisten vil selvfølgelig synkronisere med læse listen i OS X

Fotos

  • Man kan dele billeder til sine venner over iCloud
  • Vennerne kan kommentere på billederne

Mail

  • Den klassiske “Pull to refresh” funktion er tilføjet
  • Man kan lave VIP grupper, så beskeder fra bestemte personer bliver fremhævet

Passbook

Om denne app kommer til at virke fuldt ud i Danmark ved jeg endnu ikke. Men lad os da håbe på det!

Det appen gør, er at den samler dine kort, billetter eller anden info fra steder i landet/verden. Den kan f.eks:
  • Opbevare dine biografbilletter
  • Opbevare din togbillet
  • Og endda opbevare dit Boarding Pass når du skal ud og flyve!

Det ser fedt ud, så lad os da håbe at funktionerne bliver tilgængelige i Danmark

Maps

  • Nyt navigations “program”
  • Ny funktion der viser hvor der er meget trafik
  • Trafikskilte er tilføjet
  • Derudover er der tilføjet et fedt 3D kort der viser bygninger i 3D (Funktionen vil man kunne få mest udbytte af i storbyer).

Hvornår kommer det så?

iOS-Udviklere vil have mulighed for allerede at downloade det i dag. Jeg er selv iOS Udvikler og vil derfor snarest muligt lave en gennemgang af de nye iOS 6 funktioner.

Hvis man ikke er iOS-Udvikler kommer iOS 6 til efteråret hvor vi forhåbentlig også ser en ny iPhone!

Kommentarer

Tags: ,

Category: Apps & Software, Gadgets, Mobil

Comments (2)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. [...] tid siden skrevet et fint indlæg, om hvad der er nyt i iOS 6. Vi vil derfor råde dig til at klikke her så du kan læse lidt mere om, hvad iOS 6 har at byde på! [...]