Game lukker ned for ALLE danske butikker

GAME lukker ned for alle danske butikker!

Jeg har endnu ikke fået bekræftet dette, men det ser ud som om at GAME – udover at lukke 127 butikker i Storbritannien – vil lukke ned for alle de danske butikker. Det skyldes et forventet underskud til næste år. Det kan allerede mærkes, for vores eneste GAME butik i Viborg er lukket ned. Der hvor GAME butikken stod, er der nu kommet en fin Gamestop butik, så dem har vi 2 af i Viborg. Kan dette betyde at Gamestop vil begynde at købe flere butikker i Danmark, eller at dette bare var et tilfælde? Det vil tiden vise. Det føles lidt underligt at se en butik man har handlet i siden man var en lille dreng på 11, lige pludselig forsvinde og blive overtaget af en anden kæde, men jeg må faktisk sige at Gamestop byder på bedre tilbud, og har flere rimelige priser end GAME havde. Om det skyldtes at GAME aldrig rigtigt fulgte med i prisudviklingen af spil kan diskuteres, men det virker meget sandsynligt.

Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mine egne oplevelser i de to forskellige butikker, men jeg tror faktisk at den eneste grund til at jeg stadig handlede i GAME, var fordi at jeg havde vænnet mig til at det var lige præcis der jeg fik mine spil som lille. På grund af at vores lokale GAME lukkede uden varsel, var jeg tvunget til at gå ned til Gamestop for at kigge rundt, jeg blev dog glædeligt overrasket. Jeg skulle ind og bytte nogle spil for at få råd til Red Dead Redemption. Jeg forventede kun at få cirka 200-300 kr. ligesom jeg havde vænnet mig til at få i GAME, men fik i stedet over 600 kr. tilbage. Så jeg forlod butikken med et kæmpe smil og en pose med nye spil. Det er vel på tide at sige farvel til GAME og deres mangel på udvikling og kundeservice, og byde velkommen til Gamestop og deres fantastiske priser og tilbud. I må meget gerne lægge en kommentar og  skrive hvad i syntes om de forskellige butikker.

Jesper tilføjer en kommentar:

Personligt er jeg ligeglad med at GAME har valgt at lukke ned for deres danske butikker, jeg har nemlig aldrig oplevet at de har haft et eneste ordentlig tilbud i forhold til andre steder. Det er også rigtig som Alex skriver, at Gamestop har bedre tilbud end GAME, men det kan altså fås meget billigere. Og gad vide hvor det mon er? Du gættede rigtigt, internettet. Specielt Coolshop.dk har næsten altid billige spil. Jeg har flere gange sammenlignet spil mellem GAME, Gamestop og Coolshop.dk, og Coolshop har altid haft de billigste spil. Der var f.eks. en episode for ca. et halvt år siden, hvor jeg skulle købe et Fifa spil til min lillebror. I GAME kostede det 549, i Gamestop kostede det 529, og på Coolshop.dk kostede det 449. Så jeg kan ikke sige andet end: “Køb jeres spil på nettet, medmindre i finder et fantastisk tilbud hos en spilbutik”. Held og lykke med det!

Kommentarer

Tags: ,

Category: Gaming

Comments are closed.